Spisehuset er Skovs Mad - og det er godt!
Vi arbejder for, at Multihuset bliver de lokales møde- og fristed til at være aktive, nyde et godt og veltillavet måltid mad, og et sted hvor der skal være plads til alle. Derfor har vi bl.a. valgt at kalde cafeen for Stouby Spisehus: For os er et spisehus et mere folkeligt og venligt sted, end café.
Vi er her i dagtimerne, og er med til at skabe liv, stemning og glade ansigter, for dem der, kommer. Du kan f.eks. købe morgenmad og frokost, men også varme retter til aftensmad.
Eller hvad med bare at mødes til en øl, en kop god kaffe eller dejlig portvin med en veninde eller kammerat?
Vi afholder jævnligt arrangementer med take-away-mad, både med tapas og platter bl.a. til forskellige højtider, og de er meget populære.
Eller måske var det noget med en portvinsaften? Kig med på Passtheport.dk, hvor vi importerer portvin.
På siden Arrangementer kan du følge med i, hvornår der er et nyt arrangement med skøn mad og drikke.
Kig forbi, eller kontakt os, hvis du har en idé til et arrangement: telefon 40 55 04 12
Error