Hvad skal barnet hedde?

Stouby Multihus' bestyrelse har arbejdet flittigt med at sætte det lille lokale bag hallen i stand. Det var tidligere et hengemt og henglemt bibliotek (Læs: mest rod) og et mægtigt varmt lokale fordi det er nabo til fyrrummet.

Nu er det blevet isoleret mod fyrrummet, har fået nyt gulv, nyt loft og er i det hele taget sat i flot stand og indrettet til et lille mødelokale til max 12. personer. Det er lyst og venligt lokale med vinduer på hele den ene side og skærm på væggen mod fyrrummet. 

Nu er spørgsmålet: Hvad skal rummet hedde? Det går jo ikke længere at kalde det "biblioteket", for der er ingen bøger længere, og vi vil gerne at det kommer flittigt i brug til det lille planlægningsmøde, udvalgsmøde eller bestyrelsesmøde ... Hvad skal det hedde? Har du et godt forslag, så send det til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. inden 1. maj,. Vi præmierer selvfølgelig det forslag vi vælger.

Stouby Multihus

Idrætsvej 12
7140 Stouby
Find vej